Giv os friheden tilbage!

Ligestilling – Kvinder i bestyrelser

Regeringen har fået vedtaget en lov, der ensretter kravet til statslige institutioner og virksomheder omfattet af ligestillingsloven, så alle fremover skal tilstræbe en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, hvorved forstås en fordeling, der minimum udgør 40/60. Offentlige institutioner der ikke har en ligelig kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer forpligtes ligeledes til at udarbejde en politik for at øge det underrepræsenterede køn. Det gælder også for ledelse og bestyrelser i private virksomheder og den offentlige sektor, hvor der er 50 eller flere medarbejdere til at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer.

Konsekvensen af det vedtagne lovforslag er, at virksomheder og offentlige institutioner nu pålægges at fremme en mere ligelig kønssammensætning i deres ledelse og bestyrelser. Det resulterer i, at kvinder skal udgøre en 40-procentskvote på baggrund af deres køn og ikke udelukkende efter deres kvalifikationer. Regeringen indskrænker dermed igen virksomhedernes frihed og fratager dem deres frie valg.

Som kvinde går jeg absolut ind for ligestilling, men jeg mener ikke, at det skal ske på baggrund af tvang over for virksomhederne. Derimod skal det ske på baggrund af kvalifikationer og ikke på baggrund af køn. Som konservativ er jeg stærkt imod, at virksomhedernes frihed begrænses.

Ligestilling – Barselsdirektivet

Regeringen har udmøntet EU’s orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov i en ny lov. Af loven fremgår det, at hver forælder får ret til 24 uger med barselsdagpenge efter barnets fødsel eller modtagelse. Desuden gælder det, at hver forælder, som er lønmodtager, får ret til 9 ugers øremærket orlov. 

Konsekvensen af loven er, at 9 ugers barsel pålægges hver forældre uden at give muligheden for at overdrage den ene forældres barsel til den anden. Den barsel, som ikke afholdes, går tabt. Som konservativ ser jeg dette som et indgreb i familiernes egen selvbestemmelse. Vi har tillid til, at familierne selv bedst kan planlægge, hvordan de vil afholde barsel. Det skal hverken EU eller staten blande sig i.

Sundhedsområdet

Regeringen gav regionerne mulighed for at sløjfe behandlingsgarantien (Det udvidede frie sygehusvalg) under anden bølge af corona i slutningen af 2021 (fra 20 december 2021 perioden til 21 januar 2022). Behandlingsgarantien giver borgerne ret til at vælge et privat alternativ, hvis det offentlige fx ikke kan behandle patienten inden for 30 dage.

Konsekvensen af forslaget har været, at regionerne har haft mulighed for at fratage danskernes deres frie valg til at vælge et privat alternativt, såfremt at det offentlige ikke har kunne tilbyde behandling inden for 30 dage. Dermed har det private haft ringere vilkår for at afhjælpe med fx operationspuklen. Det betyder også, at danskerne potentielt har fået forringet livskvaliteten, fordi de har måttet vente længere på at få udført operationer, der har haft stor betydning for det enkelte menneske. 

Uddannelse

Regeringen vil fra skoleåret 2023 indføre ny elevfordelingsmodel på landets gymnasier. Elevfordelingen skal ske ud fra kommende gymnasieelevers forældreindkomst via lodtrækning, samt et afstandskrav på max 60 minutters transporttid (nu ændret til 45 min. via ændringsforslag). Hvert gymnasium skal have et vis antal elever indenfor 3 forskellige indkomstgrupper henholdsvis en lav-, mellem- og højindkomstgruppe. Samtidig bliver muligheden for at skifte gymnasium indskrænket. Privatgymnasiers mulighed for økonomisk støtte ved større elevoptag bliver også lukket.

Konsekvensen er reelt set tvangsfordeling af kommende gymnasieelever, hvor deres frie gymnasievalg bliver indskrænket. Tusindvis af kommende gymnasielever vil nu blive tvangsfordelt uden selv at kunne vælge, hvilket gymnasium de skal gå på. Elever vil blive fjernet fra venner og drømmen om ønskegymnasiet i et socialdemokratisk ligheds-eksperiment.

Det er vi naturligvis som konservative stærkt imod. Vi har tillid til, at de unge og deres forældre selv kan vælge det gymnasium, der er den bedste løsning.

Børn

Regeringen ønskede at forbyde private daginstitutioner at trække overskud ud af driften. Konkret skulle det sikres ved, at institutionerne enten skulle oprettes som selvejende institutioner, drives sammen med en fri – og privatskole eller oprettes som et selskab, der skal dokumentere over for kommunen, at tilskud og forældrenes egenbetaling går til driften af daginstitutionen.

Dette forslag blev fremsat, men blev ikke vedtaget, fordi Radikale Venstre i den sidste ende ikke kunne støtte forslaget. Forslaget blev støttet af regeringen, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Som konservative så vi forslaget som et ideologisk korstog mod det frie valg, og et de facto forbud mod private daginstitutioner. 

Forslaget ville gå ud over forældrenes selvbestemmelse, den geografiske og pædagogiske spredning – og i sidste ende børnene. For hvis aftalen var gået igennem, ville man reelt have opnået den samme effekt som ved et decideret forbud mod private institutioner. 

Som konservative tror vi på, at forældrene bedst selv kan vurdere, hvilke tilbud der er bedst for deres børn. Derfor skal det også være muligt at etablere og drive private institutioner. Og det indebærer også, at institutionerne har frihed til selv at styre deres økonomi. Vi har tillid til, at de kan.